Det er kun en måned siden, at vi begyndte at sende Steam Deck ud til kunder, og det har været en stor fornøjelse at se den i spillernes hænder. Det bedste ved det hele er, at vi endelig får lov at høre, hvad I synes om at bruge Steam Deck. Den første måned har givet os mulighed for at begynde at indsamle jeres feedback, imens vi fortsætter med at arbejde på at forbedre Decken i fremtiden.
Deck Verified: 2000 og mange flere på vejPå blot en måned har vi passeret en kæmpe milepæl med
2000 spil, som nu officielt har vurderingen "Bekræftet" eller "Spilbart" på Deck. Det har været spændende at se variationen af spil, som fællesskabet spiller – nye eller gamle, store eller små og i alle genrer. Det virker til, at spillere har haft det supersjovt med Decken. Vi fortsætter med at gå igennem spilkataloget på Steam og kan ikke vente med at dele den næste store milepæl her. Vi lytter også nøje til kunders feedback herinde, da vi vil sikre os, at Deck Verified-programmet fungerer som ønsket. Vi har derfor tilføjet en tilbagemeldingsfunktion, som gør det muligt for kunder at indikere, om de er enige eller uenige i hvert spils vurdering.
Fremgang med anti-cheatEn af vores vigtigste prioriteter er at understøtte så mange titler på Steam som muligt, og dette inkluderer titler, som bruger anti-cheat-teknologi. Takket være samarbejdet mellem udviklere, tjenesteleverandører og bidragsydere til Proton har vi gjort store fremskridt med at få disse spil ud til Steam Deck-fællesskabet. De to største anti-cheat-tjenester, BattlEye og Easy Anti-Cheat, har nu gjort det nemt for udviklere, som vælger at aktivere understøttelse af Proton og Steam Deck.
Elden Ring og
Apex Legends er to eksempler på spil, som benytter sig af dette indtil videre.
Steam-butikken og biblioteketVi har brugt en del tid på at gøre Steam-butikken bedre at bruge på Decken. Vi forstår, at det kan være svært at navigere gennem biblioteker, hvis man har en helt masse spil, så vi har gjort det nemmere med hurtig rulning. Vi har også tilføjet muligheden for at oprette dynamiske samlinger i biblioteket baseret på tags og andre spilkarakteristika.
… og spil udenfor SteamVi har
samarbejdet med Microsoft for at få Xbox Cloud Gaming ud til Steam Deck-brugerne gennem Microsoft Edge-browseren, og fællesskabet har hjulpet til med Edge Flatpak, som gør dette muligt på Steam Deck. For at aktivere input for Edge (en Chromium-baseret browser) har vi samarbejdet med Google Chromes team for at tilføje indbygget understøttelse af Deck-controlleren, så den kan spores direkte af hjemmesider.
TastaturSiden udgivelsen har vi også forbedret skærmtastaturet. Man kan nu skrive med to trackpads, og spiltilstandstastaturet er nu tilgængeligt i skrivebordstilstand. Vi har endda tilføjet en masse nye tastaturtemaer, så man kan vælge det, der passer med ens skrivehumør.
StrømBedre batterilevetid på Steam Deck står altid højt på vores liste. Det er vores erfaring, at man kan forvente mellem 2 og 8 timers spilletid, alt efter hvad man laver, men hvis man vil optimere batterilevetiden endnu mere, er der flere muligheder. I den sidste måned har vi tilføjet mulighed for at reducere billedhastigheden heeeelt ned til 15 FPS (denne indstilling er god til visuelle romaner, puzzles og mange simulatorspil). Og for dem, som er fikse på fingrene, har vi gjort indstillinger for TDP (processorkraft), GPU-frekvensstyring og FSR (skærmskalering) tilgængelige, så strømforbruget kan optimeres yderligere.
WindowsVi arbejder stadig på driverne, men nu kan man installere Windows 10 (og snart 11). Vi har arbejdet sammen med AMD og andre partnere, og det går godt fremad med Windows-driverne. Understøttelse af fTPM er i øjeblikket i beta, og når det er udgivet, vil man kunne installere Windows 11. Den sidste store brik er lyddrivere til Windows, og vi håber snart at have godt nyt om dette.
Har vi nævnt, at det er en PC?I måneden efter udgivelsen af Steam Deck har vi set, at folk bruger den som deres arbejdscomputer og primære PC. Folk bruger den til at skrive kode og til 3D-modellering, og fællesskabet er begyndt at skrive software specifikt til Steam Deck.
Fly, tog og bilerOg busser, parkeringspladser m.m. Folk deler historier (og billeder) om, hvordan Steam Deck holder dem beskæftiget (eller glædeligt distraheret), mens de pendler, mens de venter, og endda mens ungerne er til fritidsaktiviteter. Vi glæder os til at se det næste sted, hvor I spiller på jeres Deck.
Apropos det næste (for os): Der er mere på vejDet er vores mål at fortsætte med at finde måder at forbedre oplevelsen på Steam Deck, og det betyder, at vi stadig ønsker feedback. Skriv til os i forummerne, og hvis I har problemer med jeres Steam Deck, skal I endelig rapportere fejlen (vi har et link til det i hurtigmenuen).
Vi har været meget glade for at høre, hvor begejstrede alle har været over Steam Deck, og vi glæder os til at få flere enheder ud til spillere. Vi er begyndt at sende væsentligt flere enheder ud, og produktionen optrappes fortsat. Fortæl os, hvad I synes. Det var alt for nu, men som altid er der mere på vej.